Ny Gå Gruppe starter i morgen onsdag – vil du med?
Har du lyst til at være med i en Gå Gruppe? Så kom og vær med i morgen, onsdag den 22. april, kl. 9.
Vi mødes ved iskiosken på Roskilde Havn.
Da det er første gang, mødes vi allerede kl. 9, og du må meget gerne tage et termokrus med kaffe eller te eller vand med til dig selv, hvis vi beslutter os for at holde et lille stop undervejs. Vi planlægger hverken at gå langt eller hurtigt – det handler bare om at gå lidt sammen og få en hyggelig snak. Der er altså ingen krav om at kunne gå langt eller hurtigt. Man er med til det man kan og vil.
I morgen vil vi også bruge lidt tid på at tale om den nye gruppe, finde på et navn, aftale tidspunkter og planlægge næste gåtur. Vi har tænkt os at mødes hver onsdag i ulige uger (dvs. i samme uge som vores arrangement i vores Blixen Klub).
Vi er allerede nogle stykker, der mødes i morgen, så kom glad og vær med, hvis du har lyst til at gå lidt og udvide dit sociale netværk. Indtil gruppen bliver oprettet på hjemmesiden, er du velkommen til at sende en sms til Ellen på 2428 4464, hvis du tænker at dukke op eller har spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig i morgen kl. 9 – ses vi? 😊
Hilsen Bente og Ellen
