Roskilde Domkirke får nyt besøgscenter
Den 16. november mødes vi “udenhus” – nemlig på Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3 for at høre et foredrag af Morten Thomsen Højsgaard om det planlagte spændende verdensnaturarvsbesøgcenter, som kommer til at ligge i Det Gule Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.
MTH er direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke og også i museumsorganisationen ROMU, som i 2021 overtog ledelsesansvaret for arbejdet med verdensarven ved Roskilde Domkirke. Det nye center skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO-verdensarv, herunder dens 2,5 mill. teglsten og ikke mindst de 40 kongelige grave.
ROMU tilbød, at vi kunne komme til dem – og foredraget vil blive afholdt i deres foredragssal “Sukkerloftet” på 2. sal, hvorfra der er et flot kig til domkirken.
Vi starter med foredraget kl. 9.30, og der vil først blive serveret kaffe og kage efter foredraget – ca. 11.30.
Dørene vil blive åbnet kl. 9.00 – og kom gerne i god tid, da der ikke kan være så mange i elevatoren, hvis man har brug for den til 2. sal.
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3

