Brud mellem forældre og voksne børn – når familien går i stykker
Foredragsholder:
Cand.psych. pd.d. Andreas Nikolajsen, Fonden Ensomme Gamles Værn
Familien betyder alt for de fleste af os. Alligevel oplever flere og flere forældre brud med deres voksne børn og børnebørn. Brud er ofte omgærdet af tavshed og skam. Mange står alene med stærke og modsatrettede følelser som vrede, sorg, skuffelse og i nogle tilfælde også lettelse.
Konflikterne handler ofte om økonomi, uforløste oplevelser fra barndommen eller vanskelige relationer til svigerbørn.
Ny forskning sætter nu fokus på disse familiekonflikter og giver indsigt i, hvad der sker i relationen mellem forældre og voksne børn, når uenighed udvikler sig til varige brud.
I foredraget præsenteres centrale indsigter om brud mellem forældre og voksne børn og de konsekvenser, bruddene har for forældrenes trivsel og livskvalitet. Derudover drøftes, hvordan familier kan finde veje videre og skabe mening med eller uden genoprettet kontakt.

